Kunsthal Charlottenborg

Kunsthal Charlottenborg og Kunstakademiets Billedkunstskoler

Opgaven omfatter en gennemgribende renovering og ombygning af Kunsthal Charlottenborg og, som et mindre ledsagende projekt, en nyindretning af professorskolen og de grafiske værksteder i Charlottenborg Slots sydfløj. En opgave der skal resultere i tidssvarende rumligheder for uddannelse, udstilling, forskning og formidling på Kunsthal Charlottenborg og Kunstakademiets Billedkunstskoler.

Generelt er der et stort æstetisk behov for at bringe Kunsthallens interiør på niveau med bygningens ydre, ligesom der er behov for at skabe nye rumlige sammenhænge og forbindelser mellem Billedkunstskolernes afdelinger og laboratorier på den ene side og Kunsthallens sale på den anden. Både Kunsthallen og Charlottenborg Slot er historisk vigtige og markante bygninger, som efter renoveringen og ombygningen vil få en mere fremtrædende rolle som arkitektonisk ramme for en kompleks, mulighedsrig, bruger- og publikumsvenlig kulturinstitution i det Københavnske bybillede.

Især kunsthallens historiske tagkonstruktion er stedvis problematisk og kræver snarlige indgreb. Kunsthallens indretning er utidssvarende og har brug for større forbedringer for at kunne rumme de mange nye aktiviteter. Yderligere bærer kunsthallens interiør præg af at være løbende og meget uensartet istandsat. Udstillingsrummene har brug for en energieffektiv indeklimaregulering, ligesom de ikke fungerer optimalt i forhold til udstilling og forsvarlig sikring af såvel samtidige som historiske kunstværker.

Opgaven udføres under Arkitemas Kongelige Bygningsinspektorat.

POUL SCHÜLEIN
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2045 3216

Fakta

Adresse: Nyhavn 2 og Kongens Nytorv 1, 1051 København K
År: 2014-2016
Omfang: 6.516 m² (Kunsthal Charlottenborg) og 6.795 m² (Kunstakademiets Billedkunstskoler)
Bygherre: BSLKE
Arkitekt: Arkitema Architects
Ingeniør: Wissenberg
Ydelse: Totalrådgivning