MARSELIS TVÆRVEJ

Marselis Tværvej er en nyklassicistisk palæbygning oprindeligt tegnet af Thorkel Møller i 1918. Palæet har haft mange forskellige funktioner igennem sin lange historie, men måtte i 2008 på grund af en kraftig vandskade gennemgå en grundig renovering.

Renoveringen er gennemført med øje for husets særlige arkitektoniske og stilhistoriske træk. På facaden har huset bevaret sin palæstil både med hensyn til bevaring og istandsættelse af de eksisterende vinduer, rekonstruktion af de oprindelige tagkviste, bevarelse af de tre karakteristiske skorstene samt begrænsning af elevatortårnets højde. Bygningen er desuden udvidet i kælderplan.

Efter den grundige istandsættelse fungerer huset som et eksklusivt kontorhus med store lyse og åbne lokaler og med fælles kantine i kælderetagen. Huset har derudover fået et helt nyt haveanlæg.

 

THOMAS CARSTENS
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4082 1416

Fakta

Adresse: Marselis Tværvej 4, Aarhus
År: 2009-2010
Omfang: 2000 m2
Bygherre: Peter Bohnsen
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Niras