Velkomstcenter Nationalpark Mols Bjerge

Velkomstcentret ved Kalø Slotsruin afspejler det bakkede landskab, som det er placeret i. Som en blød bakke underlægger det sig Kalø Slotsruin og det omgivende landskab uden at give køb på karakter og personlighed.

Det nye velkomstcenter rummer café og restaurant, udstillingsområde og uformelle mødesteder på de 750 m2. Gæsterne bliver budt velkommen i en bygning, hvor træ og tegl er de dominerende materialer.

Det skrånende terræn betyder, at velkomstcentrets 750 kvadratmeter er fordelt på to niveauer. Øverste niveau, hvor indgangsparti, garderobe og toiletter er placeret, er altid åbent for gæster. På det nederste niveau ligger udstillingsområdet samt café og restaurant, der har en storslået panoramaudsigt mod Kalø Slotsruin.

De to niveauer er foruden almindelig trappe og elevator forbundet via en tribunetrappe. Den giver overblik over udstillingsområdet og tilbyder samtidigt siddepladser til skoleklasser og andre gæster. Tribunen fortsætter uden for bygningen, så der også ude i det fri skabes et smukt og anvendeligt rum.

POUL SCHÜLEIN
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2045 3216

Fakta

Adresse: Kalø Vig, Rønde
År: 2016
Omfang: 750 m²
Bygherre: Nationalpark Mols Bjerge
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban
Ingeniør: SlothMøller