CENTER FOR SUNDHED HOLSTEBRO

Regionalt sundhedshus

Center for Sundhed Holstebro skal kombinere regionale, praktiserende og kommunale funktioner under samme tag. En række ikke-specialiserede behandlingstilbud, der med fordel skal foregå i nærmiljøet. Med det nye sundhedscenter får Holstebro et lokalt og moderne sundhedstilbud, der i sin arkitektur fremmer synergi og sundhed. I Center for Sundhed skal læger, sygeplejersker og terapeuter arbejde side om side. Således bliver det nye sundhedscenter et hus, hvor tværfagligheden er i fokus. Derudover bliver huset fleksibelt, så det både fungerer som modtagelse for sundhedsrelaterede besøg og i forbindelse med større sports- og kulturarrangementer i arenaen, som sundhedscentret deler caféområde med. Det centrale ankomstrum bliver lyst og imødekommende med et stort ovenlys og med balkoner og gangbroer, der er med til at etablere et dynamisk og åbent miljø. Desuden vil sundhedscentret tilbyde et stort udvalg af attraktive opholdsarealer og et materialevalg, der har oprindelse i den nordiske arkitektur. Også god akustikregulering og skiftende arrangementer er med til at skabe et miljø, der nedtoner oplevelsen af institution.  

Arkitema samarbejder med Niras Århus, som er underrådgiver på opgaven.

 

STENCE GULDAGER
Arkitekt cand.arch.
Kreativ leder
Tlf. +45 23831854
BIRGITTE GADE ERNST
Arkitekt MAA
Ass. partner/Forretningsområdechef
Tlf. +45 4081 8077

Fakta

Adresse: Hostrup-grunden, Hostrupvej, Holstebro
År: 2013-2017
Omfang: 11.700 m²
Bygherre: Holstebro Kommune og i samarbejde med Region Midtjylland
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Præmiering: Vundet totalrådgiverudbud