NY RETSPSYKIATRI SCT. HANS

Tryg retspsykiatri med grønne udsigter

Ny Retspsykiatri Sct. Hans er et kvalitetsfondsprojekt, hvor formålet er at øge antallet af lukkede retspsykiatriske sengepladser og skabe muligheder for integrerede og diffentierede behandlingstilbud i Region Hovedstaden. Ny retspsykiatri Sct. Hans indeholder 126 retspsykiatriske sengepladser fordelt på fire sengeenheder med to sengeafsnit à 16 sengestuer samt fællesfunktioner. Samlet 25.000 m2 nybyggeri med et samlet budget på 396, 5 mio. kr. Den ny retspsykiatri er placeret i det bevaringsværdige område ved det eksisterende psykiatriske hospital Sct. Hans i Roskilde og skal indgå i en arkitektonisk helhed med det eksisterende byggeri og landskab. Forslaget til den Ny Retspsykiatri Sct. Hans tager udgangspunkt i stedets kvaliteter og helhed og optimerer sikkerheden gennem en stærk, men visuelt usynlig bygningsintegreret perimetersikring. Forslaget etablerer en logisk og sammenhængende struktur, der giver let adgang og korte afstande til alle hospitalets områder og funktioner. Samtidig giver forslaget en oplevelsesrigdom og en åbenhed, der naturligt deler sig i offentlige, semioffentlige og private områder.

Stedet og naturen spiller en afgørende rolle. Naturen trækkes ind i behandlingsområderne ved at give udsigter og naturoplevelser, der leder tankerne væk fra indespærring og begrænsning, og samtidig åbner sindet for oplevelser og kontakt. De bedste behandlingsrum etableres omkring en serie af integrerede park- og haverum, der tilbyder både patienter og personale de bedste muligheder for at opnå og udøve differentieret behandling. 

Forslaget er udarbejdet som totalrådgivninskonkurrence med MOE som underrådgiver på ingeniørrådgivningen, derudover har vi i konkurrenceforløbets 1. fase samarbejdet med to eksterne konsulenter fra Region Midt Retspsykiatrisk afdeling og billedkunstner Malene Landgren. Projektet er udviklet gennem et 2-faset konkurrenceforløb, hvor vi i anden fase gennem tre forhandlingsmøder har udviklet projektet i et forløb med bygherre, brugere og interessenter.  

Ny Retspsykiatri Sct. Hans overholder dansk lavenergiklasse 2020.

MERETE BRUN EJLERS
Arkitekt MAA
Kreativ leder / Bygherrerådgiver
Tlf. +45 2226 6264
WILHELM BERNER-NIELSEN
Arkitekt MAA
Senior partner / Segmentchef Sundhed
Tlf. +45 2672 2601

Fakta

Adresse: Sct. Hans Hospital, Roskilde
År: 2012 - 2013
Omfang: 25.000 m² nybyggeri
Bygherre: Region Hovedstadens Psykiatri
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: MOE
Totalrådgiver: Arkit
Præmiering: 2. præmie