SKEJBY PSYKIATRI

Det nye psykiatriske center i Skejby er et byggeri til 1,3 mia. kr. Centret bliver en del af Det Nye Universitetshospital i Aarhus, og omfatter en voksen- og en børnepsykiatrisk afdeling med ambulatorier og sengeafsnit på i alt ca. 40.000 m² samt en selvstændig beliggende retspsykiatri på ca. 10.000 m². Centret bliver på ca. 50.000 m² og skal senest i 2019 afløse det over 150 år gamle psykiatriske hospital i Risskov.

Forslaget til Nyt Psykiatrisk Center tager udgangspunkt i de overordnede forhold, som er gældende for DNU-området, og som dermed er forudsætninger og præmisser for udformningen af Nyt Psykiatrisk Center. Forslaget bygger videre på den planlagte bebyggelsesstruktur, der er organiseret i byens billede, med byens hierarki af kvarterer, gader, pladser og torve. Et af de overordnede mål er, at det nye psykiatriske center skal indføje sig som en naturlig del af hospitalsbyen og det omgivende landskab.

Det første spadestik til det nye psykiatriske hospital ventes taget primo 2016, og hospitalet tages i brug 1. januar 2019. Nyt Psykiatrisk Center opføres som et offentligt-privat partnerskab (OPP).

 

WILHELM BERNER-NIELSEN
Arkitekt MAA
Senior partner / Segmentchef Sundhed
Tlf. +45 2672 2601

Fakta

Adresse: Skejby
År: 2014-2019
Omfang: 50.000 m²
Bygherre: Region Midtjylland og KPC Byg
Arkitekt : Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Grontmij