SUNDHEDSHUS NØRREBRO

Om- og tilbygning

Arkitema har i samarbejde med AI udarbejdet et om- og tilbygningsprojekt af 3F’s byg­ning på hjørnet af Rådmandsgade og Mimersgade på Nørrebro.

Bygningen er Nørrebros nye sundhedshus og opføres med en tilbygning med to store multisale. Tilbygningen udføres som en let konstruktion med en kombination af lette lyse facadepartier og store glasfelter. Facaderne beplantes med klatreplanter med sol afskærmende effekt.

I stueetagen er alle fællesfunktioner som reception, cafe, omklædning, toilet­ter og multisal placeret. 1. sal bruges til forebyggelsescenter med en døgnåben sygeplejeklinik med separat indgang. 2., 3. og 5. sal er primært genoptræningscenter, men indeholder også personalerum, der bruges af hele huset.

Den landskabelige bearbejdning af udeområdet er lavet med fokus på bl.a. genoptræ­ning og som sansehave. Der er lavet motionssti, tribunetrapper, boldbane og diverse forskellige aktivitetstyper.

Huset henvender sig bl.a. til diabetes- og hjertepatienter og KOL-patienter, genoptræning af orto­pædkirurgiske patienter, bariatriske patienter - både børn og voksne, sygepleje, vejled­ning i motion og kost, etnisk sundhedsformidling ”Sundhed på dit sprog”, rygestop, generel sundhedsrådgivning og til samtale om alkoholvaner. Ydermere indeholder huset kontorer, undervisningslokaler, mødelokaler, træningslokaler omklædnings- og badefaciliteter og garderobefaciliteter til personalet.

DORTHE KEIS
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4018 5068

Fakta

Adresse: Rådmandgade, Nørrebro
År: 2013
Omfang: 5400 m²
Bygherre:3F
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: AI-gruppen
Hovedentreprenør: Enemærke & Petersen