Sykehuset Østfold Kalnes

Et robust og kompakt sygehus med god kontakt til sine flotte omgivelser

Det nye supersygehus sydøst for Oslo samler en række sygehuse, der dækker den sydøstlige del af Norge, og som er en del af en strategisk satsning fra den norske regering, der effektiviserer og forbedrer det norske sygehussystem. Sygehuset dækker et område med 300.000 mennesker i regionen Østfold, og er et af Norges største nybyggerier. 

Projektet rummer i sine ca. 85.000 m² fire eksisterende sygehuse samt psykiatri. Hospitalet er navngivet "Lyse udsigter" for at understrege kontekstens vigtighed – ikke bare for det arkitektoniske udtryk, men også som et helbredende element for patienterne og som en del af sygehuspersonalets hverdag. Hospitalet er robust og kompakt i sin disponering og indeholder samtidigt en optimal logistik og fleksibilitet. Målet for den arkitektoniske udformning er tillidsskabende rammer, hvor både patienter, besøgende og personale føler sig højt prioriteret. Samtidig er sygehuset det eneste i Norge, der tilbyder enestuer med eget bad til samtlige patienter.

Projektet fik i 2014 prisen som verdens bedste, åbne BIM-model, da det er det første så omfattende og komplekst digitale projekt af sin art. Brugerprocesser tog et kvantespring, da BIM-modellen blev aktiveret. Nu kunne den enkelte medarbejder se netop de rum, som vedkommende skulle arbejde i - og samtidig være med til at påvirke den mest optimale udformning af rumlighederne.

WILHELM BERNER-NIELSEN
Arkitekt MAA
Senior partner / Segmentchef Sundhed
Tlf. +45 2672 2601
ANNE GURI GRIMSBY
Arkitekt
Senior partner
Tlf. +47 9844 9498

Fakta

Adresse: Sarpsborg, Østfold, Norge
År: 2008-2015
Omfang: 89.000 m²
Bygherre: Helse Sør-Øst
Arkitekt: Arkitema, AART og Eliassen og Lambertz-Nilssen Arkitekter (NO)
Landskab: COWI A/S
Ingeniør: COWI A/S