Uppsala Akademiska Sjukhus

Ombygning imødekommer fremtidens sundhedsbehov

Projektet omfatter 50.000 kvm ombygning og nybyggeri til det eksisterende sygehus i Uppsala. Projektet udføres i tre etaper, hvor den første allerede er færdiggjort og taget i brug. Etape 2 er i gang mens 3. etape forventes påbegyndt i 2016.

Ombygningen af sygehusbygningen fra 1970érne skal fremtidssikre sygehuset i et 40-års perspektiv. Det omfatter bl.a. en udskiftning af tekniske installationer såsom vvs, el og sprinkleranlæg, hvilket skal sikre en fortsat forsyning af sygehusets lokaler, øge energieffektiviteten og gøre bygningen mere fleksibel i brug.

Ombygningen betyder, at personalet kan ændre daglig praksis, så de fremover kan samarbejde i teams og sammen fokusere på mindre grupper af patienter. Fleksibiliteten i bygningen øges, og gør det muligt for forskellige afdelinger at arbejde side om side.  

Interiørets farver udtrykker positivitet og taler til det raske hos patienterne. De er klare og kontrastere de hvide vægge og lofter. Derudover skærper grafiske farvefelter afdelingernes identitet og karakter og bidrager på den måde til orientering. Personalets lokaler får et roligere udtryk og skal bidrage til at give sygehusets medarbejdere et afbræk i arbejdsdagen. 

Fakta

Adresse; Sjukhusvägen 16, Uppsala
År: 2014- 
Omfang: 21.500 m2 
Bygherre: Landstingsservice
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Landskablaget
Entreprenör: Byggconstruct