DTU LYNGBY VIDENSCENTER

Et moderne teknisk universitet med sociale læringsmiljøer og teknisk komplekse laboratorier

Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby rummer 10.000 studerende og medarbejdere.

De eksisterende bygningsstrukturer fra 1960’erne, designet af Eva og Niels Koppel. Anlægget fremstår i dag forældet og fornys gradvist.

Dette projekt omfatter en nyudvikling af DTUs centrale bibliotek og kantine i anlæggets hovedbygning (Bygning 101). Formålet med projektet var at udvikle nye og tidssvarende læringsmiljøer, hvor videnscentret er et nyt og inspirerende tyngdepunkt i Campus, præget af sit markante specialdesignede inventar.

Videnscentret er udformet rundt om et hævet plateau med en rumstor info-skærm. Dette er videnscentrets kommunikationsscene, hvor udstillinger og information løbende udskiftes. Rundt om dette er der etableret en række rummøbler i stærke signalfarver, som indeholder information fra DTUs mange studie- og forskningsenheder, fra studenterorganisationer m.v. Rummøblerne er samtidigt en del af det samlede studiemiljø, der skaber rum og kan anvendes til ophold og studieaktiviteter.

Samarbejdet mellem DTU og Arkitema omfatter intensiv brugerinvolvering i udviklingsprocessen. Arkitema har været totalrådgiver på opgaven og har udført såvel bygningsarbejder, som udvikling og indkøb af inventar.

PER FISCHER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2076 7011

Fakta

Adresse: Anker Engelundsvej 1, Kgs. Lyngby
År: 2013
Omfang: ca. 1000 kvm
Bygherre: Danmarks Tekniske Universitet, Campus Service Institutter
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Moe & Brødsgaard