EAL - ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

Et sted, hvor der er kort vej fra idé til virkelighed

Opgaven omfatter et forslag til et nyt campusområde til EAL Campus Odense (EALCO). Her foreslås et moderne, attraktiv og samlet campusmiljø, bestående af en ny atriumbygning i kombination med genanvendte, delvist bevaringsværdige industribygninger, på den centralt beliggende tidligere industrigrund “Wittenborggrunden”.

Arkitekturen er inviterende, superfleksibel, bæredygtig og skabt til at rumme de mangeartede læringsaktiviteter og samarbejder i et pulserende 24-7 miljø med ambitiøse målsætninger for øget innovation, inkubation og iværksætteri. Bl.a. skal 50% af studietiden for de ca. 3000 studerende på EAL´s 30 forskellige videregående uddannelser, fremadrettet tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med uddannelsernes respektive professioner.

Et markant vartegn for campus er en gigantisk rumlig sydvendt facadeskærm - der i ét greb forener bygherrens ønsker om “et markant ansigt” og “udstillingsvindue”, synlig energiproduktion, attraktivt udeophold, og god energiperformance.

Idéen om campus som en ”markedsplads” for læring og innovation, tilvejebringelse af maksimal funktionel fleksibilitet - bygningsstrukturmæssigt, konstruktivt og teknisk. En bæredygtig forvaltning af ressourcer, optimal udnyttelse af arealpotentialet i de eksisterende industribygninger, samt sikring af fremtidige udvidelsesmuligheder, har været væsentlige designparametre i udviklingen af det arkitektoniske koncept.

 

ANNA KATHRINE BISGAARD SØRENSEN
Arkitekt MAA
Kreativ leder
Tlf. +45 4079 7011
PER FISCHER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2076 7011

Fakta

Adresse: Odense
Bygherre: EAL, Erhvervsakademiet Lillebælt, Region Syddanmark
Omfang: 24.413 m2, heraf 17.714 m2 nybyggeri
Konkurrenceår: 2014
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: MOE
Præmiering: 2. præmie