LIVSVITENSKAP - UNIVERSITETET I OSLO

Forsknings- og undervisningsbyggeri, Universitetet i Oslo

Det nye universitetsbyggeri skal rumme fakultetet Livsvitenskap (Life Science) ved Universitetet i Oslo (UiO).  

Opgaven omfatter 66.700 kvm. forsknings- og undervisningsbyggeri med moderne forskningslaboratorier, undervisningslaboratorier samt et undervisningsmiljø, som skal bidrage til; “at sikre Norge international konkurrencekraft indenfor Life Science i mindst et 30-års perspektiv”.

Projektet er Arkitema Architects svar på bygherrens vision om; “et samlet byggeri for tværfaglig forskning og vidensudvikling som faciliterer et samspil mellem disciplinerne kemi, medicinære og molekylære biofag og forskningsbaseret erhverv. Byggeriet skal fremstå som et instrument for tværfaglig forskning og undervisning”.

Projektet er en ny udvidelse af den eksisterende universitetscampus, der ligger placeret i Blindern i Oslo. Byggeriet er udformet som en samlende og fleksibel bygningsstruktur, der åbner sig mod den omgivende natur - som en attraktion for studiemiljøet og for bydelen.

Bygningen er opdelt i to funktionelle hovedkomponenter (undervisning og forskning), som forbindes tredimensionelt via et internt gadeforløb, der gør det muligt at skabe mange forskellige organisatoriske sammenhænge og samtidigt opretholde de vigtige sikkerhedszoner, der skal være i et forskningsbyggeri af denne type. 1600 studerende og 1000 ansatte vil få deres daglige gang i byggeriet, der bliver Norges største, enkeltstående universitetsbyggeri.

Projektet er resultatet af et konkurrenceforløb, hvor 32 internationale teams søgte om prækvalifikation og hvoraf syv teams blev udpeget til at deltage i projektkonkurrencen. Tre projekter er udpeget som vindere og efterfølgende indbudt til forhandlingsproces, hvorefter det afgøres hvem, der skal gennemføre det endelige projekt.

PER FISCHER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2076 7011

Fakta

Adresse: Gaustadbekkdalen, Blindern, Oslo
År: 2014 (konkurrenceår)
Omfang: 66.700 m²
Bygherre: Statsbygg, Norge
Arkitekt: Arkitema Architects og Reiulf Ramstad Arkitekter
Landskab: Arkitema Urban Design og Link Arkitektur Landskap
Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniør og Degree Of Freedom Engineers
Præmiering: Udpeget som en af tre vindere i indbudt EU konkurrence