MÄLARDALENS HÖGSKOLA

Mälardalens Högskola (MDH) er en af Sveriges største uddannelsesinstitutioner, der rummer læreruddannelse, tekniske-, økonomi- samt sundheds- og velfærdsuddannelser. Universitet samler sine aktiviteter, herunder også forskning indenfor bl.a. innovation og produktudvikling, i Eskilstuna, i det industrihistoriske kvarter Verkmästeren. 

Opgaven i den indbudte projektkonkurrence var at give et forslag til et nybyggeri, en delvis ombygning af eksisterende og fredet byggeri, samt udformningen af attraktive udemiljøer/offentlige rum. Opgaven var at skabe en arkitektonisk helhedsløsning, med fokus på symbolværdi, lokalemæssig fleksibilitet, samspil med byen og det industrihistoriske miljø samt en stimulerende, rumlige organisering.

MDH har ca. 12.000 studerende og 900 ansatte, heraf ca. 4000 studerende og 290 ansatte i Eskilstuna.

Vores forslag er et funktionelt, fleksibelt og tilgængeligt bygningskompleks, der materialiserer MDH´s identitet og status som en attraktiv uddannelse med fokus på innovation og produktudvikling.

Forslagets hovedmotiv er at sikre et attraktivt undervisnings- og studiemiljø, der understøtter interaktion, dialog, samarbejde og videndeling mellem studerende, undervisere, forskere, erhvervsliv og gæster.

Funktioner og flow integreres og sammenvæves horisontalt og vertikalt igennem hele bygningskomplekset, med det formål, at synliggøre MDH’s aktiviteter og skabe mest mulig kontaktflade mellem aktørerne i campus - fra de indre åbne studieområder mod “Vidensstrøget”, til de udendørs studiearbejdspladser.

Bygningskompleksets hovedkomposition og facadernes udtryk, er inspireret af de tætte byrum i Eskilstunas historiske kvartersmiljø.

Via et veldesignet samspil mellem den bygningshistoriske kontekst, bygningskroppenes menneskelige skala, det sociale omdrejningspunkt “Vidensstrøget” og et inviterende stueplan, skabes et karakterfuldt campus og et positivt tilskud til byens rum og identitet som vidensby.

 

ERIC ENGSTRÖM
Arkitekt SAR/MSA
Affärsområdeschef
Tlf. +46 729 684 925
PER FISCHER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2076 7011

Fakta

Adresse: Eskilstuna, Sverige
Areal: 18.300 m2
Bygherre: Mälardalens Högskola
Konkurrenceår: 2014, indbudt projektkonkurrence
Arkitekt: Arkitema Architects