MOSAIKKEN

Bibliotek og aktivitetscenter

Mosaikken indeholder bl.a. bibliotek, biografsal, mødelokaler til foreningsliv, lokal kunstudstilling, undervisningslokaler og skoleadministration til Kjellerup skole.

Intentionen bag projektet er et åbent og inviterende hus, der lader de forskelligartede aktiviteter farve og forvandle huset i løbet af døgnet.

Huset åbner sig mod forpladsen, der binder Mosaikken og idrætshallen sammen. Fra pladsen ledes brugere ind på husets torv. Torvet danner forbindelse til den eksisterende skole.Torvet er et lyst og højloftet rum med to store rumskabende elementer: ”Rotunden” og ”Reolvæggen”, der begge ses udefra, er med til at formidle husets aktiviteter. Biblioteket for deler sig over to etager.Rotunden bruges i dagtimerne som auditorium/multisal af skolen og om aftenen som biograf eller til offentlige foredrag/underholdning. Rotunden har teleskoptribune. Den kan åbnes vha. store foldevægge, så torvet bliver en regulær gulvflade, der kan anvendes til store arrangementer, udstillinger m.m.Aktivitetscenteret er placeret i stuetagen i kulturhusets vestlige del.

Der er en stor grad af fleksibilitet i Mosaikken, og huset er tegnet således at mange og vidt forskellige aktiviteter kan foregå side om side i spændende arkitektoniske rammer.

Projektet blev på baggrund af det vindende konkurrenceforslag bearbejdet i tæt samarbejde med brugerne fra bibliotek, skole og det lokale foreningsliv. I forbindelse med opførelsen blev der anvendt principper fra lean - trimmet byggeri.

PER FISCHER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2076 7011

Fakta

Adresse: Skolevangen, Kjellerup
År: 2005
Omfang: 2.800 m²
Bygherre: Kjellerup Kommune
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Møller & Grønborg
Ingeniør: COWI A/S