RYSENSTEEN GYMNASIUM

Lærerlounge og lærerforberedelseslokaler

I den gamle hovedbygning på et af Danmarks mest eftertragtede gymnasier har Arkitema Architects gennemført 1. etape af en større modernisering af personalets og administrationens forhold. 
1. etape omfatter en lærerlounge og lærerforberedelseslokaler, herunder kantine.

Strategien er at finde plads, hvor der ikke er plads. På denne måde har vi f.eks. etableret en sidde- og liggebæk langs væggene. Et greb, der frigør behovet for mange stole. 
Derudover har vi arbejdet med en bevidst materiale- og farvestrategi. Således er grønne farver med til at definere lærerloungen, mens de rødlige nuancer markerer zonen for lærerforberedelse.De rolige og varme farver understøttes af materialer med varme kvaliteter som træ, tekstilarbejder i uld og læderpolstrede møbler. Den markante træbænk harmonerer flot med de markante og store lamper - også i træ. Det smukke polstringsarbejde i uld og læder er samtidig med til at sikre en god akustik.

De næste etaper omfatter et nyt lærerbibliotek samt nye administrative faciliteter. Derudover skal der i kælderen etableres et nyt velfærdsområde med bl.a. bad, tørreskabe og omklædning.

PER FISCHER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2076 7011

Fakta

Adresse: Tietgensgade, København V
År: 2013
Omfang: Ca. 1.200 m² (1. etape)
Bygherre: Rysensteen Gymnasium
Arkitekt: Arkitema Architects