UNIVERSITY COLLEGE ROSKILDE

Konkurrenceforslag til nyt campus for University College Sjælland

Campus Roskilde er et bygningskompleks, som danner rammen om en række uddannelser og videnformidlingsaktiviteter hos University College Sjælland. Komplekset indgår arkitektonisk og logistisk som en underenhed i Roskilde Universitetscenter.

 Projektet blev udbudt i Totalentreprise og Arkitema Architects konkurrenceforslag er udarbejdet i samarbejde med Pihl.

Campus Roskilde udgør en komposition af punktformede bygningskroppe i varierende størrelser, kompo­neret med en på én gang harmonisk og dynamisk helhedsoplevelse for øje. Campus-strukturen i betydningen ”åben plads” (lat.) præger både eksteriør og interiør.

Campus strukturen er indlejret i interiøret bl.a. udtrykt i disponeringen og formgivningen af det centrale Torv og Fælleszonen og i betragtningen af hele komplekset som et læringsland­skab. I eksteriøret etablerer dels sammenhænge mellem uderum og indre aktiviteter, dels mellem RC og RUC Campus et livligt og multifunktionelt miljø året rundt og i mange af døgnets timer.

Visionen for projektet er at skabe en arkitektur, som danner ramme om samspillet mellem de seks forskellige uddannelser. Et hus hvor uddannelse, videnformidling og praksis mødes under samme tag i et åbent og inviterende i forhold til omverden, og hvor tværfaglighed og åbne faglige netværk kan fungere og udvikles i et 24-7 universitetsmiljø med velfungerende studiemiljøer og gode arbejdspladser for undervisere og personale.

Kodeordene for en arkitektur, som understøtter dette er: overskuelighed, åbenhed og transparens, multifunktionalitet og fleksibilitet samt en overskuelig og velorganiseret logistik.

Bygningens arkitektur og udformning har til formål dels at skabe et miljørigtigt byggeri, som er bedre end lavenergiklasse 1, dels at sikre en positiv totaloplevelse via et godt indeklima for bygningens brugere.

ANNA KATHRINE BISGAARD SØRENSEN
Arkitekt MAA
Kreativ leder
Tlf. +45 4079 7011

Fakta

Adresse: Trekroner Forskerpark, Roskilde
Konkurrenceår: 2010
Omfang: ca. 14.000 kvm
Bygherre: UCSJ
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Grontmij
Totalentreprenør: Pihl