BOLVÆRKET

Amsterdam, Venedig og Christianshavn var inspirationer for byggerierne på Sluseholmen. Samme koncept med vandet helt tæt på bygningskroppene er videreført på Teglholmen østlige grundarealer. Bolværket er en boligkarré placeret centralt på dette område.

Atmosfæren ved Bolværket veksler mellem intime gårdrum, kanalmiljøer og områder præget af den store skala med åbne udsyn til det omkringliggende havnemiljø, skolen med havnebassin samt den planlagte bydelspark. Bolværkets arkitektur refererer til de gamle pakhuse. En robust sammenhængende struktur, der står solidt i et mangfoldigt miljø. Bebyggelsens udvendige og indvendige materialer er alle velkendte, tidløse og langtidsholdbare. Detaljeringen er enkel og egnet til opførelse i god håndværksmæssig kvalitet. Ankomsten til bolværkets boliger sker via de fire portrum, der forbinder gårdrummet med det omkringliggende miljø. Gårdrummet er fællesrummet for karréens beboere. Adgangen til opgangene samt de fælles udeopholdsarealer sikrer liv i gården. Det er også herfra man tager sin cykel, når man skal afsted og videre ud i verden.

I stueetagen ud mod Bydelsparken er der placeret et fælleslokale for Bolværkets beboer. De resterende arealer i stueetagen ved Bydelsparken, er planlagt til publikumsorienteret erhverv, hvor caféer og lignende vil skabe et inspirerende og hyggeligt miljø.

Boligernes planløsning er enkelte og praktiske og imødekommer de mest almindelige behov. I bebyggelsens penthouse-etager er der boliger med særligt unikke kvaliteter.

Boligerne er energi- og indeklimamæssigt, så disse opfylder tidens krav. Der er som et særligt tiltag placeret solceller på Bolværkets tag. Disse solcellerne bidrager til den energi, der bruges i fællesarealerne på Bolværket.

METTE JULIE SKIBSHOLT
Arkitekt MAA
Ass. partner/Forretningsområdechef
Tlf. +45 5077 7288

Fakta

Adresse: Teglholmen, Bolværket, København
År: 2010-2014
Omfang: 21.276 m²
Bygherre: Sjælsø og PenSam
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Orbicon
Totalentreprenør: V8 Construktion