Havneøen i Vejle

Ni slanke boligtårne rejser sig på Vejle Havn ved siden af Kirk Kapitals nye domicil af Olafur Eliasson.

Havneøen bliver med sin udformning et markant vartegn for Vejle. Her vil det skulpturelle Eliasson-domicil sammen med vores ni boligtårne på en grøn bolig-ø udgøre en ny byfront mod fjorden.

Havneøen forbindes med den øvrige del af området omkring lystbådehavnen via to broer. Disse vil, sammen med den åbne plads på den sydlige del af Havneøen og det rekreative område mellem bebyggelserne i den nordlige del af Havneøen, indgå i det samlede promenadeforløb i området, og medvirke til at skabe et tilgængeligt, levende og spændende miljø i Vejle. Samtidig sikres offentlighedens adgang til kysten.

De ni boligtårne får hver sin identitet med forskellige facadeudtryk. En dynamik der kombineres med et fælles teglmateriale for samtlige boligtårne. Derudover har alle boligtårne samme grundplan på 18x18 meter.

I første fase bliver der opført fire boligtårne med i alt ca. 80 lejligheder, der spænder fra 2-værelses lejligheder til 2-etagers penthouselejligheder, og som varierer fra ca. 80 m2 til ca. 225 m2

KIM RISAGER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4095 7011

Fakta

Adresse: Havneøen, Vejle
Omfang: 23.000 m² boliger og landskabsplan
År: 2015-2017
Bygherre: KIRK KAPITAL og AP Pension
Arkitekt: Arkitema Architects
Ingeniør: Hundsbæk & Henriksen