Kolding Sky

Opgaven omfatter et boligtårn i 19 etager med 59 lejligheder samt P-hus. Et nyt vartegn i Kolding, der samtidig markerer visionen om Design City Kolding.

Huset fremstår elegant med sine slanke proportioner og sit skulpturelle udtryk, der bl.a. understreges ved  store rummelige altaner integreret i facaden. Disse altaner er foret med træbeklædning på gulv, loft og vægge. Derudover er vertikale vinduesbånd, der går på tværs af to etager, med til at understrege husets slanke profil.
Nederst fungerer et transparent stueplan, der bl.a. er karakteristisk ved et imødekommende ankomstområde, som er i visuel kontakt med pladsen lige uden for.
Højhuset er placeret op til et fredet naturområde. Et motiv der integreres i huset, hvor bl.a. stueplanet åbner sig op mod det frodige skovområde via store vinduespartier.

METTE JULIE SKIBSHOLT
Arkitekt MAA
Ass. partner/Forretningsområdechef
Tlf. +45 5077 7288

Fakta

Adresse: Kolding Åpark, Kolding
År: 2015-
Omfang: 12.500 m2
Bygherre: Bjert Invest
Arkitekt: Arkitema Architects