MØLLEBANKERNE

50 almene boliger

Boligbebyggelsen Møllebankerne består af 50 almene boliger. Her bliver man en del af et større fællesskab. De tæt-lave rækkehuse danner en bugtende bevægelse, der favner én stor, fælles grøn have, hvor fælleshuset placeres. Boligerne samler sig i mindre boliggrupper af fem huse, der forskyder sig i forhold til hinanden. Her er man tæt på det nære fællesskab fem huse imellem, man kan vælge det store fællesskab i den fælles have eller i fælleshuset. Samtidig kan man opnå en høj grad af privathed og individualitet i sit eget hus. Forskydningen understreger det enkelte hus. Den markerer en grænse til naboen og give daglige arkitektoniske oplevelser af huse i bevægelse og etablerer hyggekroge og nicher. Valget mellem fælleskab og privathed gentages i uderummene, hvor man kan deltage i livet i den fælles have eller vælge privatheden i egen forhave eller på de private terrasser med udsigt ud over det åbne engareal. Husene byder velkommen med en enkel hvid-pudset facade med store vinduer, der er trukket lidt tilbage fra facaden. Det hvide og imødekommende indtryk gives kant og modspil i farvede partier mellem vinduespartierne i både stueplan og på 1. salen.

BENDT ALMVIG
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4018 4355

Fakta

Adresse: Ullehøj 1-79, 2-24, Borup, Køge
År: 2011-2013
Omfang: 50 boliger, 4.500 m2
Bygherre: Boligselskabet Sjælland
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Alectia
Totalentreprenør: NCC