PRÄSTGÅRDEN

På pæle i landskabet

Boligbebyggelsen Prästgården er placeret tæt ved Gustavsbergs Centrum – et område med store naturmæssige kvaliteter, i umidddelbar nærhed til Skærgården og samtidig med pendling-afstand til Stockholms centrum. Husene er opdelt i fire grupper 2-etagers rækkehuse.

Prästgården ligger uforstyrret på toppen af et klippeområde med udsigt til et bølgende bjerglandskab og en fyrretræsskov til alle sider. Et særligt sted til nogle stedspecifikke boliger, der nænsomt er indplaceret i naturen og hvor områdets store højdeforskelle indarbejdes i boligerne og resulterer i en dramatisk variation af etagerne.

Hver bolig afgrænses og karakteriseres af en markant sort ramme, der gennem rækken forskyder sig og skaber dynamiske facader og etablerer private rum foran hver bolig. Forskydningen skaber små terrasser og store altaner. Boligerne er bygget på pæle. Derved virker de visuelt lette og de synes nærmest at klatre op ad bjerget. Udover at boligerne forholder sig til den landskabelige kontekst forholder de sig ligeledes til stedets arkitekturtradition. Med inspiration fra traditionelt skærgårdsbyggeri er træ det gennemgående materiale i boligerne. Den sorte naturfarve, som facaderne fremstår i suppleres med naturfarvet fyrtræ på de elementer, der ligger inden for facaderammen og kontrasterer den mørke facade. De sortmalede facader smelter ind i landskabet og den klipperige natur.

JØRGEN BACH
Arkitekt MAA
Senior partner / Forretningsudv. dir.
Tlf. +45 4081 7011

Fakta

Adresse: Pastor Normans Väg, Gustavsberg, Sverige
År: 2010-2011
Omfang: 28 boliger
Bygherre: Sjælsø Sverige AB
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design og Nova Mark
Ingeniør: Looström & Gelin Konstruktionsbyrå AB / PQR
Developer: Sjælsø Sverige AB