PRESTEHEIA

Presteheia Sykehjem er et plejecenter med tilknyttede ældreboliger i Kristianssand i Norge. Bebyggelsen er udviklet med optimale logistiske løsninger, så personalet kan bruge mest mulig tid på husets beboere.

Projektet er et resultat af et tværfagligt samarbejde mellem bygherre, brugere, eksperter og rådgivere, som sammen har defineret de mest centrale behov for et nyt plejecenter. De definerede behov har været et omdrejningspunkt for den efterfølgende proces og er dermed blevet integreret i bygningens disponering og arkitektur.

Bebyggelsens udearealer er samlet i større enheder langs yderkanten af Presteheia. På den måde skabes både gård- og haverum. Gårdrummet i øst giver brugere og gæster en indbydende ankomst, mens det vestlige haverum fungerer som et stemningsfuldt og trygt udeareal.  

Centerbygningen med dagcenter og personalefunktioner er placeret centralt i bebyggelsen mellem to længer og er derfor omdrejningspunktet for brugernes aktivitet og bevægelsesmønstre. Bygningen nedtrappes med én etage mod fjeldet i syd og integreres på den måde i det skrående terræn. 

BENDT ALMVIG
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4018 4355
DORTHE KEIS
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4018 5068

Fakta

Adresse: Presteheia, Kristianssand, Norge
År: 2008-2010
Omfang: 11.600 m²
Bygherre: Kristiansand Kommune ved Kristiansand Ejendomme og Kristiansand Boligselskab
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Multiconsult, Oras Agder AS og IPEC
Ydelse: Arkitekt- og landskabsarkitektrådgivning i partnering, brugerinddragelsesprocesser og workshops i forbindelse med programmering