RINGKØBING K

Parallelopdrag – Ny bæredygtig bydel

84 naturskønne hektar sydøst for Ringkøbing vil over de næste 30 år blive udviklet til en ny bæredygtig bydel med 1.100 boliger og et stort landskabs- og rekreativt område.

Ringkøbing Kystfælled er Arkitemas vision om en landskabelig bydel, der forløser potentialet i det unikke samspil mellem den personlige bolig, fælleskabende by- og landskabsrum, sociale tyngdepunkter og den dramatiske vestjyske natur. Naturlandskabet består af tre distinkte landskaber: Kyst- og fjordlandskabet, Sø-, og englandskabet og det åbne dykningslandskab. Tre karakterer, der gør et unikt naturlandskab, der bliver Kystfælledens ubetingede attraktion.

Forskydninger og rumlig variation sikrer gode udsigtsforhold, adgang til naturlandskaberne og understøtter samtidig de sociale relationer i Ringkøbing K’s boligbebyggelser. Her skabes en struktur, der varieres i tæthed og tilpasses de lokale, landskabelige situationer. En relativt tæt, men samtidig generøs boligbebyggelse, der tilvejebringer en slags privatiseret kollektivitet, der indvarsler en fremadrettet og moderne livsform. På strategisk vigtige steder placeres sociale tyngdepunkter. De skal danne en åben og fleksibel ramme for udviklingen af sociale og kulturelle sammenhænge, og være rammen om aktiviteter, der bidrager til begejstring og engagement i området.

HEIDI HJORT THUESEN
Arkitekt MAA
Ass. partner/Segmentchef Urban
Tlf. +45 6120 7015

Fakta

Adresse: Ringkøbing
Omfang: 84 hektar
Bygherre: Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By
Arkitekt: Arkitema Architects (hovedrådgiver)
Landskab: Arkitema Urban Design
Underrådgivere: Effekt, Orbicon, Rekommanderet
Tilknyttede specialister og lokale aktører: Jørgen Møller, Aalborg Universitet. Pablo Celis, Celis Consult. Michale Nyboe, Momentum. Finn Ebbe Jacobsen, Advokat og lokal ejendomsudvikler. Bjarke Hansen, Primus Tours.