Schades Have

Opgaven omfatter 17.000 m² boliger i August Schade Kvarteret i København.

Boligerne samles som en karrébebyggelse i fem til otte etager med et grønt gårdrum.
Mod Amagerfælledvej rejser bebyggelsen sig i sine fulde otte etager, mens den trapper ned til de fem etager mod den kommende pladsdannelse ud til kanalen og DR Byen. Udover at variere i højden er bebyggelsen karakteriseret ved en facade, der forskyder sig og sikrer variation i udtrykket. Stueplanet har publikumsorienterede erhverv, mens resten af bebyggelsen er boliger. Alle boliger har altaner og er gennemlyste på grund af facadernes store, vertikale vinduespartier.
Bebyggelsen har en udpræget grøn karakter. Dels med et frodigt gårdrum med stedvise bakker og større beplantning, dels med grønne tage, der integrerer regnvandshåndtering.

Bebyggelsen efterlever lavenergiklasse 2015.

KIM RISAGER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4095 7011

Fakta

Adresse: Amagerfælledvej, København
År: 2014-2016
Omfang: 17.000 m²
Bygherre: AP Pension
Arkitekt: Arkitema Architects
Ingeniør: Arne Elkjær
Totalentreprenør: NRE