SELANDIA HUS

Boliger med udsigt til vandet og til byens grønne kile

Selandia hus består af et længehus og et punkthus, der begge er 6½ etager høje. Mod havnen ligger længehuset, der fortsætter den karakteristiske karréstruktur fra det gamle Islands Brygge, mens punkthuset til den modsatte side åbner bebyggelsen op mod Islands Brygges grønne kile.

Alle boliger i Selandia Hus ligger med udsigt til både vandet eller de grønne områder. Derudover er begge bygninger hævet på bastioner, som forbedrer udsigtsforholdene og hindrer indbliksgener.

Hele bebyggelsen er opført i tegl med en bearbejdning, der korresponderer med områdets solide industribygninger i teglsten. Her er der valgt en rød sten med mørk glød. Derudover skaber tilbageliggende lodrette vinduesbånd og dybe altannicher en effektfuld reliefvirkning, som giver huset tyngde og spil i facaden. Det samme gør tilbagetrækninger i murværket.

 

PER FISCHER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2076 7011

Fakta

Adresse: Islands Brygge, 2300 København S
År: 2002
Omfang: 7.310 m2
Bygherre: JM Danmark A/S
Arkitekt: Arkitema Architects
Ingeniør: Kampsax A/S
Entreprenør: J&B Entreprise A/S