SOMMERHUS, EBELTOFT

Et sommerhus med uforstyrret udsigt til markerne, byen og vandet.

Sommerhuset er placeret på en højderyg i landskabet. En kuperet grund med udsigt over både byen og vandet. 

Den kuperede grund er projektets store udfordring. Huset er derfor opdelt i en værelsesafdeling og en opholdsafdeling. Værelsesafdelingen er placeret højere på grunden end opholdsafdelingen - dermed optages grundens niveauspring og bliver en integreret del af huset.

Overalt er der fokus på udsigten. I værelsesfløjen er der flere steder etableret små huller, som giver udkig, og i opholdsafdelingen åbner store vinduespartier sig med en uforstyrret udsigt over markerne, byen og vandet.

Omkring huset er der etableret store overdækkede terrasser i egetræ. En tilpasning til det danske klima, der giver mulighed for udeophold en stor del af året.

I både interiør og eksteriør er der anvendt en enkelt pallette af materialer. Betonvægge støbt på stedet danner husets fundament, og derudover er alle træfyldninger, terrasser, gulve og lofter udført i egetræ. Huset afsluttes mod himlen af et grønt sedum-tag, og tagets afslutning markeres med et smukt tombak materiale. Et materialevalg, som giver huset et nordisk og enkelt udtryk i fin harmoni med omgivelserne.

Sommerhuset er energineutralt, da sedum-taget er udstyret med solceller. Derudover sikrer væggenes tykkelse god isolering.   

KIM RISAGER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4095 7011

Fakta

Adresse: Kløvervej, Ebeltoft
År: 2013
Omfang: 145 kvm                                                           
Bygherre: Privat
Arkitekt: Arkitema Architects
Ingeniør: MidtConsult