THOMAS B. THRIGES GADE

Thomas B. Thriges Gade er under omdannelse fra firsporet vej til en ny bydel i Odense. Omdannelsen medfører, at den tidligere firsporede vej nedlægges, og i stedet etableres der et underjordisk parkeringsanlæg med bygninger, torve og letbane ovenpå. Arkitemas forslag for bygherren AP Pension vandt konkurrencen om at opføre tre bygninger i den sydlige ende af bydelen, der strækker sig fra Odense Rådhus mod nord. Målet er at binde byen sammen på ny, således at den fremstår som et attraktivt og levende sted for byens borgere og brugere.

De tre bygninger er alle bygget op med detailhandel i stueplan med åbne aktive facader ud mod de nye torve og gader, og beboelse i flere etager afsluttet med altaner og haver på tagene. En af hovedattraktionerne vil uden tvivl blive Torvehallerne i Albanikarréen. Her venter nye madoplevelser i omgivelser, der bringer minder om de store overdækkede markeder og i Sydeuropa. Gennem denne blanding af byliv og boligliv, vil Odense få en bydel, der lever det meste af døgnet og som helt naturligt vil samle byen, efter i mange år at være delt af tung trafik.

Vi har haft fokus på at skabe en blanding af boliger og butikker, der kommer til at gøre en forskel for de mennesker, der skal benytte de nye bygninger. Beboerne i de kommende boliger vil blive naturligt linket sammen med hinanden og de mennesker, der bruger torvehallerne og de forretninger, der kommer til at være i gadeplan. Endvidere har der været et særligt fokus på at skabe gode rammer for et attraktivt boligmiljø med rig mulighed for fællesskab, socialt samvær og udeophold i grønne omgivelser.

KIM RISAGER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4095 7011

Fakta

Adresse: Thomas B. Thriges Gade, Odense
År: 2016-2020
Omfang: 28.000m²
Bygherre: AP Ejendomme A/S for AP Pension
Arkitekt: Arkitema Architects
Ingeniør: Midtconsult
Totalentrepenør: Per Aarsleff A/S
Funktion: Bolig og Erhverv/Detail