VIBY SYD

Helhedsplan for Viby Syd

Den overordnede vision for helhedsplanen er at skabe én samlet bydel. Helhedsplanen bryder området ned i en række mindre kvarterer, gennemskærer området med gennemgående veje og etablerer kvarterstorve som mulige mødesteder for lokalområdet. Hvert kvarter, hver sin identitet. Ud fra denne devise opdeles Rosenhøj i 11 mindre kvarterer, der hver består af to boligblokke, en lavere fællesbygning samt et fælles haverum. Udover at etablere et nært tilhørsforhold to boligblokke imellem, giver nye veje og et rekreativ stisystem området mangfoldighed og pejlemærker. For at understrege mangfoldigheden udføres boligblokkene i fire markant forskellige facadematerialer, der samtidig har sammenhæng til haverummene. Blandt andet bliver Arkitemas nyudviklede facade- og energirenoveringssystem i højstyrkebeton brugt på 8 af de 27 boligblokke.


På hver boliggade ligger et kvarterstorv, som er tænkt som et moderne landsbytorv, hvor fællesskabet for det nære kvarter kan udfolde sig. Grundprincipperne for torvene bygger på idéen om et basissted med træer og bænke, hvor belægningsskift og beplantning definerer forskellige zoner til skiftende aktiviteter, så det både kan fungere som legeområde og et roligt opholdssted. 
Gårdhaverne er nye haverum i bebyggelsen, hvor der kan opstå nabofællesskaber mellem beboerne i de nye blokpar. De får en semiprivat karakter og med opdelingen i mindre og varierede haverum opstår der i højere grad uderum, hvor beboerne føler et tilhørsforhold på grund af nærheden til boligen og intimiteten i haverummet. Haverummene skal fremtræde med et overvejende grønt præg, hvor stierne løber gennem de grønne områder.

BENDT ALMVIG
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4018 4355

Fakta

Adresse: Rosenhøj, 8260 Viby J
År: 2011-2015
Omfang: 200.000 m²
Bygherre: Boligselskabet Århus Omegn
Arkitekt: Arkitema Architects og EFFEKT
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Viggo Madsen
Øvrige: Center for Idræt og Arkitektur samt UIWe kulturplanlægning
Præmiering: 1. præmie i indbudt konkurrence