UNIVERSITETSHAVEN - LANDSKAB

Multifunktionel bypark i Ørestaden

Universitetshavens park er en central oase i Ørestad Nord. Byparken er et klart defineret rum, som man kan orientere sig i forhold til, og som er både indbydende og identitetsskabende for bydelens beboere.

Universitetshaven er en multifunktionel park, hvor både børn og voksen kan lege og opholde sig. Ved hjælp af et bevidst udformet møde mellem parken og de omgivende bygninger skabes forudsætningen for liv i området. Mod bebyggelsens østlige fløj anlægges et kuperet landskab med fire græsklædte høje, der afgrænser bebyggelsen og skaber intime siddepladser i parken.

Grus, gummi og klippede græsflader med blomstrende blå scilla, krokus, vintergæk m.m. samt ganglinjer i lyst stenmel gør parken indbydende at se på og opholde og udfolde sig i. I stiforløbets centrale pladsdannelse etableres en træplint, hvor man kan sidde på kanten eller lege på plinten mellem store urtepotter. En markant bøgehæk skærmer mod trafikken og markerer byparkens afgrænsning. Rækker af fyrretræer giver parken karakter, og her og der står mindre solitære træer og storblomstrende magnolie.

Projektet er udviklet i tæt samarbejde mellem bygherren og Københavns Kommune.

 

Fakta

Adresse: Tom Kristensens Vej, København S
År: 2006-2009
Omfang: 7.600m2
Bygherre: Kuben
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design