DANFOSS REDAN

Administration og produktion 

Danfoss Redan er storleverandør af specieldesignede pumpeenheder til bl.a. boligsektoren. Byggeriet i Søften samler administrationen og produktionen og skaber synergi enhederne imellem.  Samtidig var opgaven at lave en så klar logistik i produktionen som muligt.

Administrations- og produktionsbygningen til Danfoss Redan A/S placerer sig markant ved Århusvej i Søften. Lineært skyder bygningen sig frem og markerer sig stærkt med en løftet førstesal. Bygningen er lys og let og spiller med lette nordiske toner over hvid og tonet opalhvid – i hvid beton, tonet glas og råhvide strukturer. Bygningen består af basen på terræn, som indeholder administrationen og receptionen, der etablerer en glidende overgang til produktionen. Strukturen er brudt med lysgårde, gennemlyste gangforløb og med ovenlys i zonen mellem produktion og administration. Netop i denne overgang, hvor de lukkede fællesfaciliteter er placeret, findes hængslet mellem de to arbejdsgrupper - møderum er lagt ind som en visuel buffer og som et naturligt bindeled, hvor selve produktet gøres visuelt.På første sal er de fælles funktioner fremhævet som en dynamisk modpol til produktionsvirksomhedens logistik. Her er kantine, konference, køkken og forskellige tagterrasser. Gennem hele anlægget er det de lineære proportioner, som danner baggrund og proportionerer rummene. 

Bygningsanlægget er udviklet i samarbejde med Danfoss Redan, slutinvester og siden overgået til en totalentreprise sammen med KPC.

METTE JULIE SKIBSHOLT
Arkitekt MAA
Ass. partner/Forretningsområdechef
Tlf. +45 5077 7288

Fakta

Adresse: Omegavej 7, Søften, 8382 Hinnerup
År: 2007-2008
Omfang: Ca. 6.500 m²
Bygherre: JHL Ejendomme
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Bascon
Totalentreprenør: KPC-Byg A/S