DBU JYLLAND

Nyt domicil for Dansk Boldspil-Unions aktiviteter i Jylland og på Fyn

DBU Jylland er et nyt domicil for DBUs aktiviteter i Jylland og på Fyn. Huset indeholder udover den daglige administration med tilhørende møde og konferencelokaler, 34 tomandsværelser i parterreetagen med direkte udgang til grønne gårde og de omkringliggende boldbaner - herunder en kategori 1 bane af særlig høj kvalitet og kunststofbaner, der kan anvendes til træning året rundt. Værelserne anvendes til indkvartering af landsholdssamlinger, træningslejre og konferencegæster.

Værelsesfløjen er gravet ind i skråningen i niveau med udenomsarealerne. Administrationen integrerer sig i et samspil med Langkjær Gymnasium omkring ankomsttorvet, hvor en Erik A. Frandsens skulptur udsmykker det centrale område. Facaderne består af højisolerede sandwich betonelementer beklædt med perforerede sort anodiserede stålplader. Medarbejdere kan individuelt styre placering af solafskærmning, hvilket sikrer et dynamisk udtryk på facaderne.

Opgaven er udviklet i et tæt samarbejde med DBUs ledelse og medarbejdere - via et workshop forløb faciliteret af Arkitema.

Huset opfylder lavenergiklasse 2020.

GLENN ELMBÆK
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2076 5458

Fakta

Adresse: Kileparken 27, Tilst, Aarhus
År: 2011-2012
Omfang: 2.822 m2
Bygherre: DBU Jylland
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: LB Consult