DGI-HUSET VEJLE

Seks haller i dynamisk aktivitet bundet sammen af et spektakulært rum fuldt af flydende bevægelse

Projektet har som formål at renovere og udbygge det eksisterende DGI-hus i Vejle, så der kan skabes et moderne og spektakulært idræts-, konference- og sundhedshus. Et hus der opmuntrer til aktivitet og bevægelse, og som både kan blive en attraktion for byens borgere og en magnet for konferencearrangører i hele landet.

DGI-huset rummer både en ny svømmehal, en multihal, en konferencesal og et sundhedshus, der alle bindes sammen af en stor overdækket idrætsrambla, der som et floddelta fordeler aktivitet og bevægelse i hele anlægget.

Arkitemas projekt giver såvel de eksisterende som de nye bygninger en facade i polycarbonat, der monteret med LED-lys, vil stå i natten som store lysende klippe­stykker. Lyset kan varieres i farve, så det passer til årstiden eller en aktuel begivenhed. Desuden skaber Arkitema en svømmehal i konkurrencemål – en hal, der kan bruges til internationale stævner.

 

THOMAS CARSTENS
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4082 1416

Fakta

Adresse: Willy Sørensens Plads 5, 7100 Vejle
År: 2010-
Omfang: 32.000 m²
Bygherre: Vejle Kommune
Arkitekt : Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Totalrådgiver: COWI