DIPYLON HUS, CARLSBERG BYEN

Dipylon Hus ligger i hjertet af Carlsbergs kulturarv ved Dipylonporten og har tidligere indeholdt maltsiloer i forbindelse med bryggeriet. Bygningen indrettes som kontorbygning med åbne etager. De eksisterende søjler og betonvægge bliver genbrugt, hvor det er muligt, for at bevare fortidens industrilook.

Dipylon Hus bliver betragtet som en bevaringsværdig bygning og beholder derfor tre af facaderne med vandrette betonbånd og brunt murværk. Nordfacaden får en gennemgående glasfacade med lodrette skoddepartier og forsyner hovedparten af bygningen med dagslys. Der skabes dagslys til møderum ved at lave dele af de eksisterende brune mursten til filigranmurværk, hvor diffust lys kan komme igennem.

Huset får en ny tagetage i en let konstruktion og en stor, attraktiv terrasse mod øst. Stueetagen bliver åben mod omgivelserne med en restaurant mellem Ny Carlsberg Vej og pladsen på nordsiden af huset.

Bygningen vil efter transformationen stå som et eksempel på de gode kvaliteter, der er til rådighed i den eksisterende bygningsmasse på Carlsberg, og som kan få nyt liv og formål.

POUL SCHÜLEIN
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2045 3216

Fakta

Adresse: Ny Carlsberg Vej, København
År: 2016
Omfang: 4500 m2
Bygherre: Carlsberg Byen A/S
Arkitekt: Arkitema Architects
Ingeniør: EKJ Rådgivende Ingeniører
Totalentreprenør: MT Højgaard