Hotel Odeon

Hotel Odeon er en del af den store masterplan i Odense midtby som hedder Thomas B. Thriges gade – Fra Gade til By. Visionen er at skabe en unik hoteloplevelse - et sted, hvor den funktionelle komfort fremstår i et klart samspil med den æstetiske rendyrkede formgivning. Med sit skulpturelle udtryk i rødbrun tegl, ’svævende’ på en let glas/alu facade i stueetagen, vil bygningen fremstå nordisk, samtidig vil den patinere smukt over tid.

De rumlige ankomstarealer åbner mulighed for fleksible anvendelser og udadvendte funktioner i stueetagen, hvor også hotellets restaurant og konferencedel bidrager til livet i gadeniveau. Hotelværelserne placerer sig primært fra 1. sal og op til 5. sal med fine kig ud over Odense midtby. En frokostgård vil fremstå som en grøn oase i byrummet i kraft af begrønnede facader og gården vil dermed bidrage til det fine sammenspil mellem ude og inde.

Hotel Odeons stueetage udføres med aluminiumsfacader i anodiserede rammeprofiler i en mørk varm nuance. De øvrige etager udføres i en rødbrun teglsten med aluminiums vinduer, der stedvis optræder som hjørnevinduer. Der udføres variationer af vinduesformater, hvor de større vinduesformater udføres med anodiserede og udenpåliggende kasserammer i aluminium.

Faciliteter:
Antal værelser: 234 stk.
Morgen- og aften-restaurant
Konference-område

METTE JULIE SKIBSHOLT
Arkitekt MAA
Ass. partner/Forretningsområdechef
Tlf. +45 5077 7288

Fakta

Adresse: Byggefelt 14-17 – Thomas B. Thriges Gade
År: 2016 - 2018
Omfang: 8.935 m2
Bygherre: KPC (Odense Sport og Event 3C-koncernen overtager driften efter opførelse)
Entreprenør: KPC