Kontordomicil Åboulevarden

Kontordomicil på Åboulevarden

Opgaven omfatter en renovering og ombygning af et kontorhus til Delacour Dania og Handelsbanken med tilhørende 14 p-pladser i en parkeringskælder. Det nye kontorhus afslutter en af Aarhus’ vigtigste boulevarder og forvandler bygningen fra at være lukket og anonym til at blive en elegant og karakterfuld bygning.

Bygningen er et moderne hus, der i sin skala er tilpasset sin kontekst. Med store etagehøje vinduespartier sikres et lyst og venligt interiør. Samtidig modsvares de høje og vertikale vinduespartier i horisontale skiferbånd, der giver huset et levende og interessant udtryk. Bygningens to hjørner markeres med hjørnekassetter i bronze anodiseret aluminium. Her er møderum placeret.

Interiøret har et imødekommende atrium, åbne kontorlandskaber samt cellekontorer langs facaderne. Her kombineres lyse overflader, glasvægge og flader i træ. Et lyst og venligt interiør med et behageligt indeklima og med mulighed for solafskærmning via de udvendige screens.

Opgaven inkluderer arkitektrådgivning, udarbejdelse af udbudsmateriale, lokalplan, brugerinddragelse samt workshops i forbindelse med programmering. I den sammenhæng etablerede vi en 1:1 mock-up af et cellekontor. Således kunne bygherren og brugeren opleve og tage stilling til rummene inden selve ombygningen gik i gang.

KIM RISAGER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4095 7011

Fakta

Adresse: Åboulevarden 11, Århus 
År: 2010-2013
Omfang: 5.200 m² samt 260 m² tagterrasse, 116 m² taghave og 752 m² kælder
Bygherre: Remin Ejendomme og NRE Construction
Arkitekt : Arkitema Architects 
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: NIRAS
Totalentrepr.: NRE Construction
Præmiering: Aarhus Kommunes Arkitekturpris 2014