LEGO Innovation

LEGO Innovation føjer sig til virksomhedens eksisterende udviklingsfaciliteter, og er sammen med en tilhørende pladsdannelse omdrejningspunkt for virksomhedens produktudvikling og det samlede campus-område. Arkitema Architects har tegnet både kontorhuset og den tilhørende kantinebygning, som er under opførelse. Kontorhuset er arbejdsplads for 500 medarbejdere, der stiller høje krav til dagslysniveau, fleksibel indretning, varierede rumhøjder og -størrelser.

Huset er i to etager med en høj kælder, der indeholder p-pladser. Samtidig er huset struktureret omkring fem atrier, der fungerer som identitetsskabende torve. Det ene torv er placeret i ankomstområdet, hvor det er socialt omdrejningspunkt for husets mødecenter. De øvrige fire torve fungerer som decentrale arbejds- og samlingsrum for de omgivende udviklingsenheder.

Der er høje krav til husets bæredygtighed, der således opføres efter Lavenergi klasse 2015. Herved opnås blandt andet, at behovet for fjernvarme reduceres med 50 %, og el-behovet reduceres med 20 %. Facaderne er af 90 % genbrugs-aluminium. Husets facader består af store perforerede aluminiumsskodder, der er mekanisk styret efter solen og hindrer overophedning, men som samtidig tillader udsyn fra kontorerne.

Opgaven inkluderer arkitekt- og landskabsarkitektrådgivning. Derudover er der i samarbejde med Niras udført LCC analyser på udvalgte bygningsdele, såsom solcelleanlæg. Herudover er der udført CO2-analyser på udvalgte bygningsdele som grundlag for valg af facademateriale.

GLENN ELMBÆK
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2076 5458

Fakta

Adresse: Systemvej, Billund
År: 2011-2013
Omfang: Ca. 12.500 m² samt 4.000 m² p-kælder
Bygherre: Kirkby A/S
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Niras
Entreprenør: K.G. Hansen og Sønner
Energiklasse: Lavenergiklasse 2015