RETTEN I KOLDING

Retten er kvalitetsbevidst med facader udført i en håndstrøgen gul Pettersen tegl, vinduer i rå aluminium, naturstensgulve og egetræ på faste møbler og døre ind til retslokalerne. Kvalitetsbevidstheden er videreført i bæredygtige tiltag. Retsbygningen er opført i Energiklasse 1 med blandt andet solceller på taget. 

Den klassiske enkelhed får et elegant og dynamisk modspil i det integrerede kunstprojekt lavet af samtidskunstner Eske Kath. Vi kender Kath fra hans imponerende loftudsmykning i Frederiks d. VIIIs Palæ. Her i retsbygningen er hans ruminstallation med til at understrege arkitekturen, når de lakerede plader i stærke farver udsmykker byrettens og landsrettens foyerrum. Pladernes reliefvirkning og geometriske former, der ligner forenklede gengivelser af huse, giver rummet flot dynamik og indrammer og markerer vinduer og døråbninger og laver sine egne huller og nye rum på væggen. En kommenterende kunst med arkitektoniske islæt. 

 

GLENN ELMBÆK
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2076 5458

Fakta

Adresse: Åparken, Kolding
År: 2012
Omfang: 21.000 m2
Bygherre: Slots- og Ejendomsstyrelsen
Arkitekt: Arkitema
Landskab: Arkitema
Ingeniør: Bascon
Totalentreprenør: A. Enggaard