SIEMENS HQ

Et moderne og forenklet kontordomicil, der er centrum for fremtidens teknologi

Opgaven omfatter et nyt hovedkontor til Siemens Danmark, der dagligt skal fungere som arbejdsplads for 900 af virksomhedens medarbejdere. Arkitema har udviklet byggeriet i samarbejde med KPC og MidtConsult A/S.

Det nye hovedkontor får med sin lyse, enkle facade et abstrakt arkitektonisk udtryk. Et udtryk, der er i smuk harmoni med Siemens’ eget designunivers – enkelt og elegant. Facaden er udført i hvide og mørkegrå beton sandwichelementfacader, der med horisontale vinduesbånd bryder husets fem etager ned i mindre skala. Samtidig skabes en mere levende og dynamisk facade. 

Det lyse atrium byder dig velkommen i kontorbygningen. Et gennemgående rum, der via store gangbroer samler huset på tværs af etagerne og fungerer som centrum.

I stueplanet er de offentlige funktioner samlet: Reception, kantine, showrooms og undervisningslokaler er placeret, så de er lettilgængelige for både medarbejdere og gæster i huset. De øvrige etager rummer fleksible kontorarbejdspladser - her er der plads til fordybelse, ro og til koncentreret samarbejde med dine kolleger. Med integrerede kerner på de forskellige etager i form af opholdsarealer, mødelokaler, tekøkkener og kopirum brydes rummeligheden, og der skabes overskuelighed.

Det nye domicil er blandt de første byggerier i Danmark, som er certificeret efter den bæredygtige amerikanske LEED Gold mærkningsordning.

KIM RISAGER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4095 7011

Fakta

Adresse: Borupvang, Ballerup
År: 2011-2013
Omfang: 12.100 + 2.800 m² kælder
Bygherre: PenSam Liv
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: MidtConsult A/S
Totalentreprenør: KPC
Indretning: Arkitema Architects