TUBORG NORD

Imponerende atriumdomicil ved vandet

Kontordomicilet er opført som et tidligt "Company house" med plads til flere virksomheder under samme tag, og med mulighed for at dele drift af restaurant og mødefaciliteter. Konceptet blev udviklet i tæt samarbejde mellem Carlsberg Ejendomme, Arkitema og NCC. Arkitema forestod koordinering og projektering af indretning af de enkelte lejemål i samarbejde med lejerne.

Domicilet har en markant beliggenhed på Tuborg Havn med facader mod kanalen og mod to gader, og bygningen rummer eksklusive erhvervslejemål med café/restaurant i stueetagen og parkering i kælderetage. 
Husets hjerte er en overdækket atriumgård, der er omkranset af fire sammenbyggede bygningskroppe. Atriet er det fælles og repræsentative rum for husets forskellige virksomheder, og samtidig det centrale fordelingsrum.
I kraft af stueetagens transparente facader skabes der en visuel forbindelse med omgivelserne, der inddrager placeringen ved vandet som en arkitektonisk kvalitet. Med bygningsvolumenernes forskellige dybder, beliggenhed og karakter byder huset på varierede arkitektoniske oplevelser. 

GLENN ELMBÆK
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 2076 5458

Fakta

Adresse: Tuborg Nord, 2900 Hellerup
År: 2002
Omfang: 16.000 m² + kælder
Bygherre: Carlsberg Ejendomme
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Rambøll
Entreprenør: NCC