WEEKDAY

Weekday kontorindretning

Kreativ leder Ida Wanler fra Arkitema har sammen med Tove Sjöberg fra Studio Feuer indrettet de offentlige og sociale mødesteder i Weekdays nye hovedkontor i Stockholm.

Weekday er et svenskejet varemærke, der har ca. 20 modebutikker rundt om i hele verden. I disse butikker sælger man eget design såvel som andre eksklusive mærker. Kunderne er designbevidste og progressive.

Ambitionen er en indretning, der er både professionel og kreativ – i lige linje med Weekdays eget varemærke. Derudover afspejler indretningen det personale, der arbejder på kontoret – internationale, unge og i forkant med hensyn til mode og design.

Kontoret er indrettet i en gammel fabrik med lavt til loftet, et langstrakt rum og et begrænset daglysindfald i de inderst liggende rum. Udgangspunktet er derfor at starte med rummets primære elementer; betongulv og hvidmalede vægge med en enkel finish.  Hertil ligges et miks af både billige og dyre materialer, rå og raffinerede materialer. Med materialer som spånplader, glas, filt og kobber. Bænke og bord er specialdesignet og kombineres med karakterfulde stole.

Belysning er enkel og uprætentiøs med synlige ledninger med porcelænsindfatninger og synlige lyskilder. Resultatet er en indretning, der er enkel og rå, men samtidig personlig og imødekommende. 

Fakta

Adress: Åsögatan, Stockholm 
År: 2013
Omfang: ca. 300 m2
Bygherre: Weekday 
Arkitekt: Arkitema Architects og Studio Feuer
Entreprenør: Ahlstrands snickeri
Fotograf: Jens Larsen/ Imarken