WRIST GROUP

Kontorbygning med flot beliggenhed 

Wrist Group er et shipping firma, der bl.a. leverer proviant til andre skibe. Dette kræver store lager faciliteter kombineret med en administration. I 2006 vandt Arkitema arkitektkonkurrrencen om Wrist Groups nye hovedsæde ved Limfjorden.

Havet er grundlaget for det internationale shippingfirma Wrist Groups store succes. Det er derfor fuldstændig naturligt, at Wrist Group vælger en spektakulær strandgrund til sit nye domicil – ikke ved verdenshavet, men dog ved den danske Limfjord, der altid har dannet udgangspunkt og flydende fundament for handel og transport.Som hovedgreb er lageret placeret ved motorvejen langs grundens østlige del og administrationsbygningen vinkelret herpå langs kysten. Administrationsbygningen består af to længer på hhv. fire og fem etager lagt i øst-/vestlig retning. De to længer skyder sig op fra det fælles receptions- og kantineplan, der fungerer som et samlende og fordelende rum mellem kompleksets forskellige funktioner.Udover de smalle vinduespartier i øjenhøjde er bygningen perforeret af horisontale bånd under loftsplanet. Disse vinduesbånd trækker det kraftige lys fra syd langt ind i bygningen og skaber et effektfuldt lys-spil på lofterne. Over vinduesbåndene mod syd monteres skyggeinddækninger, der er med til at forhindre uhensigtsmæssig opvarmning af bygningen om sommeren. Mod nord er vinduespartierne større og lukker det smukke, karakterfulde og arbejdsmæssigt langt mere hensigtsmæssige lys fra nord ind. Kontoretagerne bliver således nærmest skulpturelt belyst, hvilket igen giver spil og tyngde i kompleksets enkle materialevalg. Projektet er udført i fagentreprise med Arkitema som totalrådgiver med Bascon som ingeniør.

KIM RISAGER
Arkitekt MAA
Senior partner
Tlf. +45 4095 7011
METTE JULIE SKIBSHOLT
Arkitekt MAA
Ass. partner/Forretningsområdechef
Tlf. +45 5077 7288

Fakta

Adresse: Stigsborgvej, Nørresundby
År: 2010
Omfang: 20.000 m²
Bygherre: Wrist Group A/S
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskab: Arkitema Urban Design
Ingeniør: Bascon
Præmiering: Aalborg Kommunes Arkitekturpris 2011