Arkitema Working

I Arkitema Working designer vi erhvervsbyggerier med henblik på, at projektet skal gøre en forskel for virksomheden på flere niveauer. Det skal skabe rammerne for et godt arbejdsmiljø, udtrykke virksomhedens værdier, være bæredygtig og fleksibel i brug.

Arkitekturen har stor betydning for en virksomhed. Udadtil er den en vigtig formidler af virksomhedens brandog værdier over for kunder og samarbejdspartnere. Indadtil danner den ramme om virksomhedens sjæl og kultur, der påvirkes af bygningens fysiske udformning. Et erhvervsbyggeri skal derfor understøtte virksomhedens organisation og kunne rumme forandringsstrategier.

Vi arbejder for at skabe et erhvervsbyggeri, der både indadtil og udadtil skaber gode resultater for virksomheden. Vi skaber bæredygtige, arkitektoniske løsninger, der kan øge bundlinjen ved at nedbringe virksomhedens driftsudgifter, og optimale arbejdsbetingelser, der skaber produktivitet og arbejdsglæde blandt medarbejderne.

Et domicil til fremtiden
Det er herudover vigtigt for os at tænke funktionelle og tekniske løsninger, der kan nedbringe driftsomkostningerne på både kort og lang sigt, da vi ved, at behovene for virksomhederne kan ændre sig. Vi designer så fleksibelt og tilpasningsdygtigt, at erhvervsbyggeriet ikke blot matcher nutidens krav og behov i den enkelte virksomhed, men er fremtidssikret – også teknisk.

Tæt dialog i processen
Vi ser det som vores fornemmeste opgave at lytte til alle aktører, og vi prioriterer tæt dialog med bygherren hele vejen i processen. Af samme grund tilbyder vi brugerinvolvering, hvor virksomhedens medarbejdere inviteres med i processen, så vi får en gennemgribende forståelse for den virksomhed, vi skal tegne bygningen til.
Generelt er vores tilgang til erhvervsbyggeri helhedsorienteret, og i samarbejde med vores landskabsafdeling Arkitema Urban og vores indretningsarkitekter skaber vi de bedste rammer for det samlede byggeri.

Tilbagevendende kunder
Vi har siden 1969 tegnet alt fra industribygninger, kontorhuse, hoteller, biografer, butikscentre og domiciler. Her kan vi glæde os over, at vi gentagende gange har bygherrer, som vender tilbage med nye projekter, og listen af referencer tæller blandt andet Lego, Vestas, Siemens og Danish Crown