Edison Park

Arkitema har vundet konkurrencen om at tegne et 20.000 m2 stort erhvervsområde med tilhørende parkeringshus i den svenske by Lund.

De to nye kontorbygninger, der hver kommer til at udgøre 10.000 m2, bliver bygget i forskellige skalaer. De varierende volumener i bygningerne skaber mulighed for flere beskyttede tagterrasser, der både sikrer en tættere forbindelse til omgivelserne, men som også kan bruges til korte pauser i løbet af arbejdsdagen eller til sammenkomster og fester. Foruden kontorbygningerne vil et moderne parkeringshus gemme bilerne af vejen og give plads til større, campus-inspirerede omgivelser med park og rekreative områder, der vil invitere til både aktivitet og ophold i små zoner og pavilloner med funktioner som bl.a. cafe, orangeri og siddepladser.

Bygherren Castellum har et ønske om at bygge Sveriges største plus-energi kontorbygning. Derfor er bæredygtighedstanken kendetegnende for hele projektet. Facaderne bliver beklædt med genanvendt aluminium i anodiserede konkave paneler, der fanger og reflekterer lyset. Mellem panelerne vil der på bygningernes sydvendte facade bliver installeret solceller. På facaden vil man fra afstand kunne se et display, der ligesom pixels på en analog skærm løbende vil rapportere om Edison Parks energitilskud til omverdenen.

 

 

GLENN ELMBÆK
Partner, Arkitekt MAA
Segmentchef
Tlf. +45 2076 5458

Fakta

Adresse: Ideon Science Park, Lund, Sverige
År: 2020-
Omfang: 20.000 
m2
Bygherre: Castellum
Arkitekt: Arkitema Architects