Nya Kungsberget

Nya Kungsberget er et nyt centrum for læring, sport og kultur midt i Linköping. Bygningen kommer til at bestå af en kerne i massivt træ med en skal af glas.Den nye bygning skal efter planen rumme udskoling, gymnasieskole, kulturskole, to idrætshaller og offentligt tilgængelige lokaler. Ambitionen er at give uddannelse, idræt og kultur en fremtrædende og naturlig rolle i byens offentlige rum og strøg.

Bygningens enkle løsninger er bæredygtige, bygbare og fleksible, så de kan ændres efter skiftende behov og give elever, lærere og andre brugere mulighed for at præge det fysiske miljø. Vi ved, at kravene til læringsmiljøer forandres over tid og i forhold til forskellige situationer.  Vi ser hovedbygningen som en bogreol med fleksible hylder, som med tiden kan tilpasses og ændres efter behov.

Hovedbygningen er designet med robuste og bæredygtige materialer, der kan holde i mange år, og som bliver smukkere med årene. Bygningens kerne fungerer som et skelet i massivt træ med en ydre skal af glas, der sikrer meget dagslys til aktiviteterne i huset.

Udformningen er meget energibesparende med en ydre klimaskærm, som udnytter varme og kulde bedst muligt. På taget er der plads til solpaneler og/eller solceller for at minimere bygningens fossile energiforbrug.

HÅKAN SANDHAGEN
Arkitekt MAA
Partner / Segmentchef
Tlf. +45 2265 4357

Fakta

Adresse: Drottningtorget, Linköping
Omfang: 31000 m2
År: 2017
Bygherre: Lejonfastigheter
Arkitekt: Arkitema Architects