Københavns Metro - fem stationer på sydhavnslinjen

Arkitema tegner de fem nye stationer Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og Ny Ellebjerg på det københavnske metronet. Den nye Sydhavnsmetrolinje binder fra 2023 Valby, Sydhavnen og Københavns nye havnefrontskvarterer i syd sammen med Indre By. Metrolinjens endestation bliver Ny Ellebjerg i Valby, som bliver Danmarks næststørste trafikknudepunkt med mulighed for at skifte mellem metro, s-tog, regionaltog og den nye Ringsted-bane.

Alle fem stationer på linjen bliver placeret under jorden. Arkitema er ansvarlig for de arkitektfaglige opgaver samt for koordineringen med de øvrige discipliner.

Den overordnede designlinje afspejler, at metrolinjen kører ud af byen med mere lys og åben himmel i omgivelserne. De elementer trækkes med ned i stationsrummene, der får lyse nuancer, og hvor væggenes struktur og former reflekterer lyset. Passagererne på den nye metrolinje kommer til at nyde godt af kunst på de nye stationer, der bliver udsmykket af SuperFlex, Pernille With Madsen, René Schmidt, Christian Schmidt-Rasmussen og Henrik Plenge Jakobsen. 

I 2025 forventes det, at de fem stationer på Sydhavnslinjen kommer til at betjene ca. 43.000 passagerer pr. hverdagsdøgn. Parallelt med udviklingen af de nye metrostationer har Arkitema Urban Design i dialog med Metroselskabet og Københavns Kommune udviklet koncept for designet af de stationsnære områder.

THOMAS GRAVE LARSEN
Arkitekt MAA
Kreativ leder
Tlf. +45 5077 7256

Fakta

Adresse: Sydhavnsmetrolinjen fra Havneholmen til Ny Ellebjerg, København
År: 2015-2023
Bygherre: Metroselskabet
Arkitekt: Arkitema Architects, Gottlieb Paludan Architects
Ingeniør: Cowi Systra JV
Kunsnerisk udsmykning: SuperFlex, Pernille With Madsen, René Schmidt, Christian Schmidt-Rasmussen og Henrik Plenge Jakobsen