Omtanke for miljøet

Alt Arkitema Architects arkitektur har omtanke for miljøet. Med bæredygtighed i sigte designer vi arkitektur, der tager ansvar. Vores huse tager afsæt i en udvidet bæredygtighedsmodel. Vi tager ansvar både økonomisk, socialt, æstetisk, funktionelt og miljømæssigt, men derudover er vores arkitektur formet ud fra et bæredygtigt design. En holdbar arkitektur, hvor det bæredygtige afsæt er selve fundamentet for, at Arkitema Architects’ kerneværdi People in Architecture gøres til virkelighed i hverdagen for de mange mennesker, som dagligt er i berøring med vores arkitektur.

En miljøbevidst tegnestue
Bæredygtighed har meget lange rødder i Arkitema Architects’ historie. Rødder der næres allerede ved tegnestuens etablering i 1969. Arkitema Architects var blandt bannerførerne for den arkitektursociale reaktion på 60’ernes rigide betonarkitektur. Her designede vi i stedet tætte og lave bebyggelser, der stadig i dag er attraktive, bæredygtige og socialt velfungerende boligområder.

Vores lange, solide erfaring anvender vi alle sammenhænge, hvilket betyder, at bæredygtighed er en naturlig del designudviklingen. Både når vi designer skoler, boliger, kontorer, landskaber eller kulturinstitutioner. Vi arbejder til dagligt med bæredygtighed som et grundlæggende designparameter, der positivt udfordrer og dermed udvikler vores arkitektur, hvilket resulterer i et helhedstænkt, bæredygtigt byggeri.

Interne grønne eksperter
Vores interne bæredygtighedsteam sikrer en forsat udvikling af bæredygtig arkitektur i Arkitema Architects. De står til rådighed og vidensdeler til alle vores projekter.  Samtidig holder de sig konstant opdateret og indsamler den nyeste viden på området. Medarbejderne er uddannet efter DGNB certificeringen, som er det bæredygtighedssystem, som vi opererer efter i Danmark. Teamet fungerer i et tæt samarbejde med BIM teams og Aktørinvolvering, da de sammen med bæredygtighedsnetværket er hinandens gensidige forudsætninger for udvikling af bæredygtig arkitektur.

Kontakt kompetenceleder Lars Kvist for mere information.

Arkitema Architects
Vi arbejder i alle skala inden for arkitekturen. Fra indretning over bygningsarkitektur til byplaner, men vi har specialiseret vores faglighed inden for fem segmenter: Bolig, Erhverv, Sundhed, Læring og Urban Design. Tilsammen udgør de fem segmenter grundlaget for den moderne, skandinaviske by.

Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969. I dag er tegnestuen Skandinaviens største arkitektvirksomheder med 11 danske partnere, en svensk partner, to norske partnere og 380 medarbejdere fordelt på kontorerne i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.