Nordbro – taghave

Nordbro på Nørrebro tilbyder ca. 500 gode boliger til studerende og gæsteforskere, samt dagligvarebutik, mindre erhvervslejemål og café i København N. Bebyggelsen består af syv punkthuse, der tilbyder mest mulig åbenhed og sollys til sine omgivelser. Hele bebyggelsen er sammenhængende i stueetagens base, som består af indgangen til boligerne, parkering samt butikslejemål med adgang fra Borgmestervangen. Det enkelte punkthus er ca. 20x20 meter i grundplan og indeholder 11 studieboliger på hver etage. Enkelte steder er der undladt et par lejligheder for at give plads til fælles tagterrasser. Fællesarealer og fælleshus med læsesal er placeret strategisk i bebyggelsen så det sociale liv understøttes.

Fra 1. sal er der adgang til en stor fælles gårdhave. Gårdhaven strækker sig ind imellem bygningerne og giver plads til både private og intime opholdsrum, samt mere åbne og større møde- og opholdssteder.  Gårdhaven fungerer som et grønt åndehul for beboerne, der ellers lever og bor på det pulserende Nørrebro. Beplantningen sikrer biodiversitet og biologisk mangfoldighed og understøtter det sociale liv og fællesskaberne mellem de studerende.

HEIDI HJORT THUESEN
Partner, Arkitekt MAA
Segmentchef Urban
Tlf. +45 6120 7015

Fakta

Adresse: Borgmestervangen, 2200 København N
Årstal: 2018-2019
Bygherre: Danica Pension
Land: Danmark