Risvangen

De to boligområder Risvangen og Vorrevangen i det nordlige Aarhus har fået separeret regnvand fra spildevand på overfladen. Projektområdet omfatter eksisterende offentlige arealer som grønne områder, alléer og veje, hvor regnvandet er indtænkt som en værdifuld ressource med synlig regnvandshåndtering, der kombineres med nyt byinventar, trafiksanering og rekreative løsninger som eksempelvis en nedgravet boldbane.

Der er et højt sekundært vandspejl og lerede jordforhold i områderne, hvorfor projektet i de offentlige arealer i højere grad baserer sig på forsinkelse og fordampning.

Risvang Allé er omdannet til en ’Haveby Promenade’ med et centralt bånd af grønne og blå områder, der inviterer til ophold og leg. Derudover er vejene trafiksaneret med bump og regnbede.

Projektet er dimensioneret til en 100-års hændelse og har en forventet levetid på 25 år.

HEIDI HJORT THUESEN
Partner, Arkitekt MAA
Segmentchef Urban
Tlf. +45 6120 7015

Fakta

Adresse: Risvangen og Vorrevangen, Aarhus
Omfang: 50 ha
Periode: 2014-2018
Bygherre: Aarhus Vand
Samarbejdspartnere: Envidan (hovedrådgiver), GruppeF, Berlin (underrådgiver)