Hamrevann - masterplan

Hamrevann

Hamrevann er et område ved Kristiansand, der over en lang årrække har været overvejelser om at udvikle til en rekreativ destination med naturintegrerede og oplevelsesrige beboelsesområder. Opgaven spændte over vidt forskellige skalatrin, fra en robust langsigtet udviklingsplan for det 400ha store område, over en lokalplan for det første delområde bestående af 300 boliger til udviklingen af de første 30 boliger.

Ambitionen med projektet var at fusionere det bedste fra hyttelivet med det bedste fra den urbane by, og derigennem skabe fremtidens bæredygtige bomiljø. Alle skulle bo i første række til naturen og have både udsigt og direkte adgang til naturen. Hyttelivets autencitet og afstressende naturoplevelser skulle kombineres med et klart hierarki af fælleskaber, som skulle bringe beboerne tættere sammen og styrke den sociale bæredygtighed.

Projektet blev udarbejdet med en stærk hensyntagen til den fantastiske natur, og ud fra et dogme om at bo på færre m2 mod til gengæld at have adgang til en række attraktive fællesfaciliteter og – anlæg samt store uberørte naturreserver. Helt i tråd med deleøkonomiske principper og tankerne bag cirkulær økonomi.

Hamrevann a/s har i dag skrinlagt projektet.

Per-Olav Hagen
Associate
Forretningsområdesjef Urban
Tlf. +47 911 57 327

Fakta

Adresse: Kristiansand, Norge
Omfang: 400 ha grund og 4000 boliger
Periode: 2017-2018
Bygherre: Hamrevann a/s
Arkitekt: Arkitema Architects
Landskabsarkitekt: Arkitema Urban