Generelt

Kunne du tænke dig at udvikle fremtidens skandinaviske byer og blive en del af vores kreative design teams?

Uanset hvor du er i din karriere, har du muligheden for at arbejde sammen med fagligt dygtige og behagelige mennesker. Mennesker der brænder for deres fag, og som arbejder i kreative teams, der er inkluderende, og som rummer forskelligheder.

Ledige stillinger

Bliv en del af Arkitema
Kom i kontakt

Fandt du ikke en stilling, der matcher dine interesser eller kompetencer, er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning via dette link.

Er du studerende på en bachelor eller kandidat indenfor design og/eller byggeri, og ønsker du at komme i praktik hos os? Scroll ned til bunden af denne side.

OBS. Ansøgninger mailet til Arkitema e-mail adresser behandles ikke.

Fleksibel arbejdsplads

En skandinavisk tegnestue
Arkitema september 2023 94

Med dedikerede kolleger fordelt på vores tegnestuer i Danmark, Sverige og Norge samarbejder vi på tværs af kompetencer og kulturer. Vores Skandinaviske fundament skaber mulighed for, at du kan bevæge dig imellem tegnestuer både på tværs af landet og på tværs af de nordiske grænser.

Vi arbejder indenfor følgende fagområder;

  • Bolig
  • Erhverv
  • Uddannelse
  • Sundhed
  • Urban
  • Kultur
  • Energi
  • Infrastruktur
  • Transformation
  • Industri

Med vores faglige bredde kan vi tilbyde individuelle karrieremuligheder. Vi understøtter muligheden for, at du kan skifte fagligt spor på tværs af segmenter og landegrænser.

Vidensdeling og samarbejde

Arkitema september 2023 79
Sammen skaber vi mere bæredygtige og levende samfund

Med vores kollektive og inkluderende tilgang i udviklingen af fremtidens skandinaviske byer, skaber vi rum til videndeling, hæver vores faglige barre og gør plads til de gode ideer.

Vi tror på, at det er i mindre teams og med tværfaglige kræfter, at vi skaber de bedste forudsætninger for udvikling. Ved at trække på hinandens kompetencer og prioritere den nære teamledelse kan vi løfte komplekse projekter og processer i en mere bæredygtig, helhedsorienteret og innovativ retning, og skabe værdi for kunden, brugerne og samfundet.

Nedenfor ses et udpluk af vores forskellige fagspecifikke fora, som du kan blive en del af;

  • Projektlederforum
  • Teamlederforum
  • Arkitektforum
  • Timber
  • Digitalisering
  • Bæredygtighed etc.

Vores samarbejde med kollegaer fra COWI udvikler sig også hele tiden, og det sender os til nye lokationer og skaber et bredt spænd af kompetencer og specialister. Vores tætte samarbejde med COWI skaber blandt andet en fælles og mere ensartet proces fra start til slut og bidrager til at skabe bedre projekter, der er tro mod de oprindelige tanker og ideer.

Frihed og ledelse

Trives du i omgivelser, hvor du har frihed under ansvar, medindflydelse, og hvor der er en god balance mellem arbejdsliv og fritid?
Arkitema september 2023 078

I fællesskab og dialog med den nærmeste leder tilpasses vores forskellige behov og interesser.

Hos os bliver du en værdifuld medspiller

På forskellige stadier i vores liv, har vi brug for at arbejde på forskellige måder. Vi kan ikke altid arbejde lige meget, og vi ønsker ikke altid lige meget ansvar. Hos Arkitema har vi forståelse for, at vores kollegaer har individuelle behov, og vi støtter alle i at få en god balance mellem arbejdsliv og fritid.

Ledelse

Arkitema har en holdning til hvad god ledelse er, vores politik for god ledelse er gennembearbejdet og alle vores ledere uddannes undervejs. Vores ledere sikrer, at vores kollegaer har en tydelig retning og mening at arbejde ud fra.

Du vil få en leder, som er interesseret i din personlige og faglige udvikling. Vores ledere udviser tillid og giver ansvar, og tilbyder vores kollegaer støtte og sparring, når det er nødvendigt.

I ledelsen arbejder vi bevidst med at skabe diversitet og højt engagement.

Vores tilgang til et velfungerende arbejdsmiljø bygger på solidaritet og samarbejde. Der skal være rum til at vores kollegaer føler sig trygge ved at turde sige sin mening eller prøve noget nyt.

Læring og udvikling

Styrk din faglighed og interesseområder

Udforsk eller dyk ned i fagområder, du brænder for. Vi kan tilbyde dig et stort udbud af interne kurser og attraktive efteruddannelsesmuligheder, uanset om du er erfaren eller nyuddannet.

Arkitema september 2023 020

Ved at gøre brug af vores specialister får du det optimale ud af dine efteruddannelsesmidler, i det tempo og ad den vej, der passer dig. Dine muligheder for faglig udvikling er med til at sikre, at du bliver klædt på med den seneste viden i branchen. Derudover sikrer det dig og dine kollegaers evne til fortsat at være en højt kvalificeret samarbejdspartner.

Som arkitekt eller bygningskonstruktør hos os kan din karriere overordnet udvikle sig i tre retninger:

Forretning og sagsarkitekt
For dig, der ønsker at skabe optimale relationer til vores kunder og kan sikre et projekts arkitektoniske - og byggetekniske kvalitet.

Projektleder
For dig, der kan lede et projektteam og formår at få tid, økonomi og kvalitet til at gå op i en højere enhed.

Specialist
For dig, der vil bidrage med dine spidskompetencer i flere forskellige projekter; for eksempel indenfor digitalisering, bæredygtighed, bygherrerådgivning eller brugerinddragelse

Praktik

Arkitema Stockholm 2020 030
Kickstart din karriere hos os

Ønsker du at få et indblik i hverdagen, som arkitekt, landskabsarkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør (særligt indenfor bæredygtighed)? Og er du nysgerrig på at dykke ned i krydsfeltet mellem æstetik, funktionalitet og bæredygtighed?

Få hands-on erfaring med en bred palette af fagligt relevante opgaver, hvor du blandt andet kan arbejde med konceptudvikling, modelbygning, 3D-udvikling og udarbejdelse af grafiske layouts i alt fra masterplaner til detaljer.

Vi sætter barren højt, når vi skaber fremtidens byer

Gennem mere end 20 år har Arkitema haft bæredygtighed som et kernefokus, og du vil derfor få kendskab til, hvordan vi løbende arbejder på at udfordre og inspirere hinanden, vores kunder og samarbejdspartnere til at udvikle projekter med en markant lavere udledning af CO₂.

Arkitema er blandt andet en del af initiativet '4 til 1 Planet', der skubber grænserne for skalerbare boliger med ultra lavt CO2-fodaftryk i Danmark. Læs mere om det her.

Arkitema Olso 026 Lo Res

De fleste bygninger skabes som udgangspunkt til et bestemt formål, men som tiden går kan der blive behov for at tilpasse sig nye funktioner. Vi kan ikke tænke i nybyggeri hele tiden, og det har vi også fokus på hos Arkitema.

Vær med til at undersøge, hvordan byggebranchen kan blive bedre til at genbruge på matriklen, når Arkitema, sammen med en kommende praktikant, i foråret 2024 deltager i Arkitektskolen Aarhus’ nye udviklingsprojekt. Her kan du være med til skabe et idekatalog for genbrug af materialer i et udvalgt projekt.

Hos Arkitema har vi stor erfaring med at bringe nyt liv og nye funktioner ind i eksisterende bygninger.

Kom godt fra start

Vi sørger for, at vores praktikanter kommer godt fra start. Som praktikant hos os bliver du tildelt en af vores dygtige mentorer, hvis opgave, blandt andet er at sikre, at du har det godt, løbende får faglig sparring og opnår fagligt udbytte jf. dine læringsmål og interesser.

Rasmus sewohl

På vores tegnestuer er vi specialiseret indenfor en række forskellige discipliner. Det giver dig muligheden for at blive en del af et team, der skaber mærkbare forandringer inden for det område, der interesserer dig.

Vi bruger digitalisering af processer og digitalt design som en vigtig katalysator for at kunne møde igangværende og fremtidige forandringer. I din praktik vil du derfor få mulighed for at udforske og anvende en bred palette af digitale redskaber og værktøjer.

Vi mener nemlig, at for at kunne bidrage til fremtidens klimaløsninger, er det digitale byggeri en væsentlig del af vores byggesten. Læs mere om det her.

Arkitema Digitalization 02 Photo Lars Just

Bliv en del af et stærkt social fællesskab

Som praktikant hos os bliver du også en del af et stærkt socialt fællesskab med andre studerende, som kan have forskellige uddannelsesbaggrunde. Ud fra din nysgerrighed og interesser vil der blive arrangeret studieture, byggepladsbesøg og fredagsbarer mm., så vi aktivt kan inspirere hinanden og dyrke sammenholdet.

4 Copy

Arkitema College

Som praktikant i Arkitema bliver du, sideløbende med dit arbejde i projektteamet, også tilbudt at deltage i Arkitema College. Et forløb af faglige moduler og aktiviteter, som har til formål at give vores praktikanter faglig inspiration og indsigt i mange forskellige fagområder og discipliner inden for faget.

Dermed skaber vi et fagligt forum, hvor du præsenteres for flere af vores fagområder, hvilket klæder dig på med indblik i nogle af fagets værktøjer og praksisser, som du kan møde efter din studietid.

Collegemodulerne i foråret 2024 består blandt andet af:

  • Vores tilgang til bæredygtighed
  • Et indblik i flere af Arkitemas forretningsområder.
  • Gode råd til CV og ansøgning, der klæder dig på til kunne navigere i branchen efter endt studie.
  • Konkurrencefasen og 3D visualiseringer
  • BIM (Building Information Modelling)
  • Introduktion og/eller overbygning af din Revit viden og intro til Arkitemas BIM Knowledge platform
  • BIM Design
  • Rådgiverrollen og projektudviklingsarbejdet

I College-regi indgår også praktikantdage i Aarhus og København. Praktikantdage, hvor vi samler vores praktikanter om et tema med blandt andet flere faglige oplæg og byggepladsbesøg.

College-aktiviteterne skaber rum for, at du min. én gang om ugen kan mødes med andre praktikanter, hvor I kan dele ud af tanker og oplevelser omkring praktikanttilværelsen hos os.

Internday Aarhus23

En praktik der imødekommer dine faglige interesser

Er du nysgerrig på at opleve en af vores byggepladser, overvære et kundemøde, deltage i projekteringsmøder, tage på ekskursion til et af vores landskabsprojekt eller noget andet, der rækker ud over dit fagområde hos os, er det ønsker, vi bestræber os på at opfylde.

Læs hvad tidligere praktikanter siger om vores praktikforløb.

Arkitema college

Vigtigt! Bemærk at vi kun tager imod ansøgninger fra studerende, der er i gang med deres bachelor eller kandidat, og hvor praktik indgår som en del af uddannelsesforløbet.

Kom i kontakt

Mere om os

Nysgerrig på at vide mere om os?

Følg os på Instagram, Facebook og LinkedIn og få et indblik i vores hverdag, processer og projekter.